Jeffrey Papa skifter til Kolding IF
I transfervinduets sidste timer blev Hvidovre IF og Kolding IF enige om en aftale, der sender Jeffrey Papa videre i karrieren. Den 21-årige kantspiller kom til Hvidovre fra Lyngbys U19-hold i 2022, og i de tre sæsoner i den røde trøje nåede han 61 kampe og 6 mål.
For sportschef Peter Lassen er det et skifte, der giver god mening for alle parter:
– Papa har været en vigtig del af truppen de seneste år, men konkurrencen om spilletid er benhård. Han er på et tidspunkt i sin karriere, hvor han har brug for at spille fast for at tage næste skridt i sin udvikling, og nu kom muligheden i Kolding, som vi valgte at sige ja til. Vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger Lassen.
Det ligner dog et hurtigt gensyn med Papa, da Hvidovres næste modstander i 1. division er netop Kolding IF
