LAD OS FÅ EN GOD SAMTALE PÅ TORSDAG

LAD OS FÅ EN GOD SAMTALE PÅ TORSDAG

Kom til offentligt møde om ældreplejen, skriver MARK LOFT:

LÆSERDEBAT: Tak til Borgmester Anders Wolf Andresen og kommunalbestyrelsen for flere positive indsatser i ældreplejen for eksempel nyt Daghjem på  Krogstenshave for hjemmeboende  ældre og løn til folk over 25 år der tager SOSU uddannelsen og samarbejdet med Ungdomsskolen om introduktion til plejesektoren for unge med lommepenge, godt tænkt og gået! Ældresektoren er udfordret i hele landet og det bliver kun sværere og værre på grund af den stigende levealder og faldende arbejdsstyrke. Hurra for og tak  til personalet og ledelsen i ældresektoren og godt vi også har Motioncenteret og Paletten og andre gode tilbud fra kommunen og ikke mindst de frivillige organisationer og de pårørendes aktive indsats. 

Kom til et offentligt møde om ældrepolitikken torsdag den 25. september kl. 19 - 21 på Risbjergård og mød Borgmesteren og repræsentanter for de øvrige partier og lister i en samtale om udfordringer og muligheder i ældreplejen arrangeret af Seniorrådet og Ældresagen.

Venlig hilsen

Mark Loft

 

menu
menu