Magisk påskesjov for hele familien

Magisk påskesjov for hele familien

Trylleshow, cirkusartist for en dag, krea og cirkusjagt i næste uge på Cirkusmuseet

ARRANGEMENT:  I påskeferien er der lagt op til masser af hyggelige familieoplevelser på Cirkusmuseet, hvor både børn og voksne kan opleve unge trylletalenter, prøve kræfter med cirkus og slippe kreativiteten løs.

Trylleshow for familien

På mandag den 30. og tirsdag den 31. marts kl. 11 indtager talenter fra Magisk Juniorcirkel scenen i et underholdende og familievenligt show. Morgendagens tryllestjerner bliver præsenteret af den garvede rotte Anders Lilleøre, som også selv vil vise et trick eller to, er bl.a. kendt fra sit eget TV-program med tryl.

– Det betyder meget for os at have Magisk Juniorcirkel og Anders Lilleøre på scenen i påsken, siger museumschef Mikkel Knudsen.

– De unge tryllekunstnere giver børnene noget at spejle sig i, og Anders formår med sin store erfaring og varme humor at samle det hele på en måde, der er let at være med på for hele familien...

Showet inkl. entré koster 95,- for voksne og 20,- for børn.

Cirkusartist for en dag

Der er også rig mulighed for selv at få sved på panden! Fra mandag den 30. marts til onsdag den 1. april kl. 12.30-14.30 samt søndag den 29. marts og den 5. april kl. 10.30-12 kan børn og voksne lege cirkusartister til Cirkusleg. Her kan hele familien prøve alt fra trapez og jonglering til linedans og akrobatik i den store cirkussal. Til Cirkusleg står museets egen artist klar med råd, vejledning og gode tips.

Cirkusjagt og leg

I udstillingen kan du gå på opdagelse blandt glitrende kostumer, mystiske rekvisitter og spændende historier fra cirkusverdenen, mens børnene kan tage på Cirkusjagt og være med til at fremtrylle en lille præmie. For de mindste vil museets legerum være et hit, hvor de kan optræde i den lille manege under diskokuglen, sælge billetter fra cirkuskiosken eller få læst højt af en af de mange cirkusbørnebøger.

Tag madpakken med og hyg på Kreaværkstedet

Caféområdet og gårdhaven er åbent for alle gæster, som er velkomne til at spise medbragte madpakker, og i museumsbutikken er der mulighed for at eller købe varme drikke, kolde forfriskninger, is og snacks. På Kreaværkstedet kan hele familien slippe fantasien løs og lave både påskepynt og cirkusinspirerede hatte. En hyggelig aktivitet, der er perfekt til en rolig pause mellem alle oplevelserne.

Museet holder også åbent  skærtorsdag den 2. og den 2. påskedag mandag den 6. april med Cirkusjagt og Kreaværksted. Man kan læse det fulde program og køb billetter på cirkusmuseet.dk         

 

 

red
menu
menu