Markedsdag foran rådhuset på lørdag

Markedsdag foran rådhuset på lørdag

ARRANGEMENT: HIF’s Gamle Kæmper er nu klar til at lægge alle kræfter i eftersommerens tre markedsdage med kræmmer- og loppeboder, samt hyggelig restaurant på plænen foran Hvidovre Rådhus.

Der lægges ud på lørdag den 16. august, hvor der som sædvanlig er åbent fra kl. 09 til 15.

– Der er enkelte stadepladser tilbage, som kan bestilles på tlf. 53 87 80 40, oplyser Allan Rønberg, der i år overtog præsidenthvervet hos HIF-kæmperne fra Allan Hebo Larsen.

Årets resterende markedsdage foran rådhuset finder sted lørdag den 30/8 og sluttelig lørdag den 13/9.

m-
menu
menu