Naturen er ikke til for at tie stille

KOMMENTAR: Det er en underlig tid, vi lever i. En tid, hvor man kan flytte ind i et boligområde med udsigt til et aktivt naturcenter – og bagefter klage over, at naturen lever. At hanen galer, at dyrene lugter, at livet udfolder sig, som det altid har gjort i en landzone.

Men sådan er det åbenbart i området ved filmbyen i Avedøre, hvor nogle beboere synes at mene, at naturen bør opføre sig som en stille, lydløs udstilling – helst uden lugt og lyd.

Det er, som læserbrevsskriveren i denne uge skriver, lidt som at flytte ind ved en motorvej for derefter at kræve lydisolering. Eller som at købe en lejlighed oven på en jazzklub og forvente, at musikerne holder pause, når man vil sove. Man kan ikke søge naturen – og derefter kræve, at den opfører sig som en steril park.

Det mest bekymrende er dog den retorik, der præger klagen. At én person underskriver sig som talsperson for ”naboerne” og ”os i Filmbyen”, som om irritation over hanegal var en folkebevægelse. Men realiteten er, at mange netop har valgt Filmbyen fordi naturen er tæt på. Fordi de værdsætter det grønne, det levende, det uforudsigelige. At en hane galer, er ikke en gene – det er et tegn på, at naturen trives. Og det er vel netop det, vi alle siger, vi vil?

Quark Naturcenter er en perle for lokalområdet. Et sted, der formidler viden, glæde og respekt for naturen. At personalet nu skal bruge tid på at håndtere nabokrig i stedet for at uddanne og inspirere, er en trist ironi. For hvad er det egentlig, vi vil? En by, hvor naturen kun må eksistere på vores præmisser? Eller et samfund, hvor vi tager ansvar for vores eget valg – og accepterer, at livet ikke altid er lydløst, lugtfrit og forudsigeligt?

Det er på tide at spørge os selv: Hvis vi ikke kan rumme en hane i Filmbyen, hvad kan vi så rumme? Og hvornår holder vi op med at forvente, at verden tilpasser sig vores forventninger – og i stedet tilpasser os den verden, vi har valgt at flytte ind i?