ØKONOMIUDVALGET HAR ANSVAR

ØKONOMIUDVALGET HAR ANSVAR

Staben for Politik, Ledelse og Jura med svar om kommunens tilsyn med almene boliger

LÆSERDEBAT: I tidligere udgaver af Hvidovre Avis bliver der spurgt ind til kommunens og kommunalbestyrelsens rolle i tilsynet med de almene boliger.

Hvidovre Kommune fører tilsyn med de almene boliger gennem årlige møder – de såkaldte styringsdialogmøder. Her mødes kommunen og boligorganisationerne for at gennemgå dokumentation som årsregnskaber, beretninger og styringsrapporter. På møderne drøftes både konkrete forhold i boligafdelingerne og mere overordnede emner, der går på tværs af organisationerne.

Kom.bestyrelsen udpeger ikke medlemmer til de almene boligselskabers bestyrelser, og organisatorisk er det kommunens økonomiudvalg, som har det politiske ansvar for tilsynet med de almene boliger.

Hvis man ønsker en sag behandlet af tilsynet, kan man henvende sig til Tilsynet med de almene boliger i Hvidovre Kommune, da det er dem, der vurderer om en eventuel sag skal behandles. Henvendelsen kan gøres ved at sende en mail på pol@hvidovre.dk, ringe til 36393639 eller ved at sende et brev til Staben for Politik, Ledelse og Jura, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre.

Staben for Politik, Ledelse og Jura

 

menu
menu