Påske i kirken

Påske i kirken

Strandmarkskirken fejrer påsken med mange begivenheder

ARRANGEMENT: Påskens dage rummer et helt forløb af begivenheder, som vi hører og synger om med alle de mange nuancer og følelser, dagene indeholder. De vigtigste dage i Strandmarkskirken er:

Skærtorsdag

Torsdag den 2. april kl. 19 ved Morten Nyboe Jakobsen mindes vi, hvordan Jesus samler sine disciple til påskemåltidet. Vi spiser sammen:
Ligesom de dengang spiste sammen om aftenen, spiser vi også et let måltid sammen efter gudstjenesten: brød, ost og pølse med et glas vin til. Det er gratis og der er ingen tilmelding.

Langfredag

Fredag den 3. april kl. 10 ved Morten Nyboe Jakobsen mindes vi - som bekendt - at Jesus hang på korset og led døden for menneskehedens skyld. For at komme dette i hu, er langfredagsgudstjenesten lidt anderledes og af en mere liturgisk karakter. Det betyder at musik og læsning fra Bibelen i højere grad vil præge gudstjenesten. Ydermere er der ikke altergang. Men lad dig ikke afskrække af det tunge tema og kom frimodigt til en årets særligt stemningsfulde gudstjenester.

Påskedag

Søndag den 5. april kl. 10 ved Antje Cooke Eichel fejrer vi opstandelsen. Kvinderne går tidligt ud til graven med tunge skridt og tårer i øjnene. Men stenen er væltet fra, og graven er tom. Engle fortæller dem, at Jesus er opstanden.

2. påskedag

Mandag den 6. april kl. 10 ved Niels Christian Poulsen og Strandmarkskirkens gospelkor, Joyful Nation mærker vi både i ord og svingende rytmer, at påskens glæde ikke kan rummes på én dag.

 

menu
menu