SF beder dem gøre en forskel

LÆSERDEBAT: Der er noget fint over det, når man fra SF kan høre skåltaler om at ville gøre en forskel. Det lyder godt, det føles godt – og helt ærligt: hvem vil ikke gerne det? Men der er bare ét problem. Det er alt for nemt at sige, og alt for svært at gøre – især hvis man arbejder i ældreplejen.

Jeg kender flere, der gør det. Og det er ikke fordi, de ikke vil. Tværtimod. De gør en forskel hver eneste dag. Ikke fordi de er helte, men fordi de har valgt et fag, de tager alvorligt. De møder mennesker i sårbare situationer og gør alt, hvad de kan for at gøre det værdigt, trygt og meningsfuldt.

Men det kræver mere end vilje. Det kræver tid, faglighed, støtte – og nogle arbejdsvilkår, der ikke slider folk op.

Når politikere taler om varme hænder og hjerter på rette sted – men glemmer at nævne alt det, der mangler rundt om – så mister ordene deres værdi. For varme hænder, gode hjerter og ikke mindst glæden ved at gøre en forskel er at nedværdige det arbejde der foregår i ældre og omsorgsfagene. 

Ældrepleje er ikke bare et spørgsmål om at have et godt hjerte. Det handler om medicin, vurderinger, dokumentation, komplekse sygdomsforløb og mennesker i krise. Det kræver dygtighed, ikke bare venlighed. Det er et fag, ikke et kald.

Og det er præcis dér kæden hopper af. For vi beder fagpersoner om at yde det ypperste – mens vi stikker dem en hverdag med alt for lidt tid, for få hænder og konstante krav om “effektivitet”. Det hænger ikke sammen.

Det er ikke medarbejderne, der svigter borgerne – det er rammerne, der svigter medarbejderne og borgerne. Det samme gør sig gældende med de politiske visioner. 

Hvis vi virkelig vil have, at ældreplejen skal være et sted, hvor man gør en forskel – så skal der mere til end pæne ord. Så skal der være plads til faglighed. Tid til at tænke. Tryghed til at sige fra. Ledelser, der bakker op. Og politikere, der tør investere i andet end valgplakater.

For det handler ikke bare om at rekruttere. Det handler om at få folk til at blive, hvor der er udvikling og investering og ikke bare driftsoptimering og systemer der skal sikre at der ikke bruges et unødvendigt minut der ikke kan dokumenteres. Hvor vej tid ikke forsvinder og hvor arbejdsopgaver og relationer ikke bare skrinlægges med et trylleslag. Og man bliver ikke et sted, hvor man konstant føler sig utilstrækkelig, selvom man gør sit bedste.

At “gøre en forskel” skal ikke være noget, man håber at kunne. Det skal være noget, man har mulighed for – hver dag.

Så ja, lad os gerne tale om ældreplejen. Men lad os tale ærligt. Ikke i glansbilleder og følelsesladede taler, men i budgetter, arbejdstider og beslutninger, der faktisk kan mærkes. Vi skylder dem det – dem, der går på arbejde hver dag og får det til at hænge sammen. Ikke på grund af systemet, men på trods af det. Der må være medarbejdere, borgere og pårørende der ser hvad der foregår, men som ikke er imponeret over stilheden fra toppen og nu en unødvendig skåltale fra ”toppen. 

Kenneth F Christensen 

Medlem af Kommunalbestyrelsen i Hvidovre for Socialdemokratiet