Skal de gode huse rives ned?
UGENS KOMMENTAR af Niels Erik Madsen
KOMMENTAR: Hvidovre Kommune bør sørge for en mere restriktiv sagsbehandling omkring nedrivning af huse, der synes i god stand. Der rives alt for mange velholdte villaer og bungalows ned.
Den tiltagende tendens blev diskuteret på generalforsamlingen i Hvidovre Lokalhistoriske Selskab forleden, hvor man bl.a. drøftede et forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal tage problemstillingen op overfor kommunen.
Og meget tyder på at HLS vil arbejde med dannelsen af et sådant forum. Nedrivningstendensen kom bogstavelig talt også på plakaten fornyelig ved kommunens arrangement om klimaplanen.
En gruppe havde opstillet en ”plakat” i A4-størrelse i standen for at gøre opmærksom på den kampagne, der kører om emnet ”Bevar eller forklar”.
Den gav adskillige enige kommentarer fra forbipasserende, og naturligvis også fra nogle arrangører og politikere, men fra de sidstnævnte henvistes til planloven som undskyldning for ikke at gå ind i emnet.
Det stopper øjensynlig ikke enkelte andre kommuner for at gøre noget ved problemet, så kritikerne spørger nu: ”Hvordan får vi vækket vor egen kommune?”.
nem
