Skal man stå med det ene ben i graven før man kan få ældrebolig?

LÆSERDEBAT: Jeg er en kvinde på 86 år, som bor alene i en lejlighed i Hvidovre kommune. Jeg har boet i kommunen siden jeg var 20 år gammel, hvor jeg fik en lejlighed i Michael Berings Vang sammen med min mand.

Vores tre børn voksede op i kommunen, vi fik hus, også i kommunen - og da min mand døde for 27 år siden, flyttede jeg tilbage til Michael Berings Vang, hvor jeg har en lille lejlighed. Jeg har alle årene været glad for at bo i kommunen. Der er gode faciliteter for familier, børn og unge, men måske knap så meget for de ældre, som jeg er ved at sande.

Nu er jeg som sagt en gammel dame. Jeg har alle årene klaret mig selv og ikke behøvet hjælp fra kommunen. Det seneste år er jeg dog blevet tiltagende dårligere fysisk og er plaget af tre forskellige slags gigt med store smerter til følge. Jeg fik rollator for 8 mdr siden, som hjælper mig meget, idet jeg fortsat gør meget for at komme ud at gå hver dag, handle ind, og ordne andre ærinder på egen hånd.

Jeg sætter en ære i at holde mig selv så frisk som muligt, og at holde mit hjem selv.

Min lejlighed er lille, af ældre dato, og derfor kan jeg knap få plads til en rollator inde. Jeg er derfor nødt til at bruge min krykke, som hjælper mig en del. Jeg er heldig at have en høj stuelejlighed, men der er syv trin op fra indgangsdøren, som jeg nu har stort besvær med at klare. Jeg har været til læge, sygehus, diverse specialister ad flere omgange og beskeden er, at der desværre ikke er så meget at stille op med min fysik. Den er slidt …

Sidste efterår fik jeg besøg af visitator. Jeg kunne godt se, at jeg på sigt ville få problemer med at klare trapperne op/ned fra min lejlighed. Jeg ønskede derfor at få indsigt i, hvilke muligheder, som kommunen kunne tilbyde en gammel borger. Og der må jeg desværre konstatere, at det er meget lidt…

Jeg fik bevilget min rollator, og det er jeg glad for. Da min fysiske tilstand er blevet betragteligt dårligere siden visitators første besøg har jeg for nylig haft besøg igen, men mht diskussionen om muligheder for hjælp til ældrebolig uden trapper eller med elevator, efterhånden som min tilstand bliver forværret, hvilket den vil blive, med udsigt til at ende i en kørestol, ja, så er beskeden såre simpel: Hvis du ikke selv kan komme på gaden, er det „ærgerligt“ - men så kan vi få nogen til at handle ind for dig. Hvis du ikke kan klare rengøring, madlavning, osv., så kan du få hjælp i hjemmet.

Jeg ville rigtig gerne have mulighed for at få en ældre-og handicapvenlig bolig, så jeg dels kan have en rollator inde, være sikker på, at jeg kan komme ud uden at skulle op/ned af trin - samt være sikker på, at når jeg en dag får brug for kørestol, så er jeg i en bolig, der er forberedt til dette. Jeg kan desværre ikke komme i betragtning til en ældrebolig ifølge kommunen, da jeg ikke er „dårlig nok“. Det ærgrer mig meget, at kommunens eneste tilbud er hjælp i hjemmet og til indkøb, hvis jeg ikke selv kan komme op/ned af trapperne til min lejlighed. Det fratager mig min selvstændighed, muligheden for at gå en lille tur og selv handle ind og klare ærinder, hvilket jeg ærlig talt synes er en sørgelig måde at behandle en gammel borger på! Jeg er klar over politisk fokus, midler, besparelser, osv, sætter en stopper for mange ønsker, men det kan ikke passe at man nærmest skal stå med det ene ben i graven for at få adgang til en passende ældrebolig! Jeg håber, at emnet vil fylde til det kommende kommunalvalg - vi er mange, der føler os efterladt efter et langt livs bidrag til en god kommune og et godt samfund.

Med venlig hilsen

Grethe Jensen

Michael Berings Vang