Skuffelse over kommunal sagsbehandling og juridisk afvisning

NYHEDER: Formanden for Risbjerggaard Gruppen, John Stahlschmidt Møller, udtrykker stor skuffelse over den seneste indstilling fra administrationen. Indstillingen, der skal behandles på Kultur- og Fritidsudvalgets møde på mandag den 1. juni 2026, anbefaler fortsat, at foreningen ikke godkendes som folkeoplysende forening. Dette sker på baggrund af et juridisk notat fra Jura (dato 12. maj 2026), som administrationen har udarbejdet efter udvalgets anmodning på mødet den 4. maj. Notatet konkluderer, at Risbjerggaard Gruppen ikke opfylder kravene til almennyttig virksomhed i henhold til folkeoplysningsloven.

Faktuelle fejl og modsigelser i administrationens begrundelse

I et skarpt replikskriv til Kommunalbestyrelsen peger Risbjerggaard Gruppen på en række faktuelle fejl og modsigelser i administrationens indstilling. Blandt andet fremhæves det, at administrationen gentagne gange karakteriserer foreningens aktiviteter som "kommerciel kulturvirksomhed og underholdning", blot fordi der opkræves entré til nogle arrangementer.

- Det er en misvisende fremstilling. Risbjerggaard Gruppen er en almennyttig, frivillig og demokratisk organiseret forening uden profitformål. Eventuelle entréindtægter dækker udelukkende udgifterne til arrangementerne. Det gør os ikke kommercielle, siger John Stahlschmidt Møller.

Han peger på, at mange folkeoplysende foreninger i Danmark – herunder kor, amatørteatre og musikforeninger – arrangerer koncerter og kulturelle aktiviteter med deltagerbetaling, uden at det påvirker deres status som folkeoplysende.

Ifølge notatet fra Jura henvises der til folkeoplysningslovens § 5, stk. 3, der fastslår, at en folkeoplysende forening ikke må drives i kommercielt øjemed. Administrationen vurderer, at foreningens cafédrift og entrébaserede arrangementer "kan sidestilles med kommerciel drift", blandt andet fordi overskuddet fra disse aktiviteter ikke udelukkende tilfalder almennyttige formål. Notatet peger desuden på, at foreningens opløsningsbestemmelse – der henviser til "kulturelle formål i kommunen" – ikke er præcis nok til at sikre almennyttighed, da midlerne potentielt kunne tilfalde erhvervsdrivende aktører.

Modsætningsfyldt begrundelse

Et af de mest bemærkelsesværdige punkter i administrationens indstilling er, at foreningen på den ene side afvises som folkeoplysende med begrundelsen, at aktiviteterne angiveligt er kommercielle, mens administrationen på den anden side anbefaler, at foreningen i stedet godkendes som kulturel forening.

- Det er svært at forstå. Ifølge administrationens eget udkast til regelsæt for kulturelle foreninger fra 2019 skal en kulturel forening have et ‘almennyttigt og ikke-kommercielt formål’. Hvis vi kan godkendes som kulturel forening, hvordan kan vi så samtidig være kommercielle? spørger formanden.

Notatet fra Jura fastslår, at en folkeoplysende forening ifølge § 4, stk. 1, nr. 2 i folkeoplysningsloven skal have en virksomhed, der er "almennyttig og kontinuerlig". Administrationen vurderer, at Risbjerggaard Gruppens aktiviteter – herunder cafédrift og entrébaserede koncerter – ikke lever op til dette krav, da de anses for at have "kommercielt islæt". Samtidig henvises der til, at foreningen kan opfylde kravene til en kulturel forening, der ifølge kommunens egne retningslinjer netop skal have et almennyttigt og ikke-kommercielt formål.

Manglende juridisk klarhed?

På mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. maj 2026 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en juridisk vurdering af, om Risbjerggaard Gruppen kan godkendes som folkeoplysende forening. Denne vurdering foreligger nu i form af notatet fra Jura, men foreningen mener, at den gentager de samme administrative argumenter, som foreningen allerede har tilbagevist.

- Vi har i over et år været i dialog med administrationen om vores rammevilkår. Forløbet har været præget af skiftende begrundelser og manglende klarhed. Nu håber vi, at det politiske niveau vil sikre en saglig og oplyst behandling af vores ansøgning, siger John Stahlschmidt Møller.

Lever aktiviteterne op til lovens intentioner?

Risbjerggaard Gruppen understreger, at deres aktiviteter – herunder "Fest i Bymidten – Hvidovre fejrer fællesskabet", fyraftenssang, åbne borgermøder og samarbejde med andre foreninger – lever op til Folkeoplysningslovens intentioner om demokratiforståelse, aktivt medborgerskab og kulturel deltagelse.

- Folkeoplysningsloven udelukker ikke kulturelle aktiviteter. Tværtimod er der mange kulturelle foreninger i Danmark, der er godkendt som folkeoplysende, fordi de skaber fællesskab og deltagelse. Vi forstår simpelthen ikke, hvordan administrationen kan konkludere, at vi ikke bidrager til disse værdier, siger formanden.

Notatet fra Jura anerkender, at folkeoplysningsloven ikke udelukker kulturelle aktiviteter, men kræver, at de drives på ikke-kommercielle vilkår. Administrationen henviser til, at foreningens vedtægter og aktiviteter "samlet set" ikke kan karakteriseres som folkeoplysende, da de er "nært relateret til kommerciel kulturvirksomhed og underholdning". Notatet understreger, at indtægter fra entré og cafédrift kun er acceptable, hvis de er underordnet det folkeoplysende formål – og at overskuddet skal tilfalde almennyttige formål.

Konkurrenceforvridning

Et nyt argument i indstillingen er, at Risbjerggaard Gruppens aktiviteter potentielt kan være konkurrenceforvridende i forhold til det kommunale spillested RIGA. Det kommer som en overraskelse for foreningen, der ser sig selv som en frivillig, almennyttig kulturforening – ikke en konkurrent til kommunale institutioner.

- Det understreger behovet for en principiel og juridisk afklaret behandling af sagen. Vi håber, at Kommunalbestyrelsen vil tage ansvar for at sikre, at vurderingen sker på et sagligt og retvisende grundlag, afslutter John Stahlschmidt Møller.

Notatet fra Jura nævner ikke direkte konkurrenceforvridning som juridisk begrundelse for afvisningen, men understreger, at foreningens aktiviteter – herunder cafédrift og koncertafvikling – kan sidestilles med kommerciel drift. Dette skyldes blandt andet, at foreningen ifølge administrationen agerer som en "kommerciel aktør" på disse områder, hvilket ifølge folkeoplysningsloven udelukker den fra at blive godkendt som folkeoplysende.

Sagen skal nu behandles på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. juni 2026. Risbjerggaard Gruppen håber, at udvalget og Kommunalbestyrelsen vil afvise administrationens indstilling og i stedet sikre en reel, åben og juridisk funderet behandling af ansøgningen.

Notatet fra Jura konkluderer, at foreningen "på det foreliggende grundlag" ikke opfylder betingelserne for godkendelse som folkeoplysende forening, da dens aktiviteter og vedtægter "samlet set" ikke lever op til lovens krav om almennyttig virksomhed. Foreningen afviser denne konklusion og understreger, at den juridiske vurdering bygger på en misforståelse af deres aktiviteter og formål.