Sommersøndag på Quark

Sommersøndag på Quark

Hele familien kan få en spændende da på naturcentret med masser af aktiviteter

ARRANGEMENT: På søndag den 15. juni kl. 10-13.30 inviterer Quark Naturcenter, Avedøre Tværvej 56 atter på Sommer-søndag for hele familien.

Quark og deres samarbejdspartnere har sørget for spændende aktiviteter for store og små.

Hvidovrespejderne sørger for bål og snobrød ved shelterpladsen. Biavlerne viser hvordan man slynger honning. Hvidovre ko- og fåregræsser forening af 2000 vil mellem kl. 10 og 11 fremvise klipning af får og fremvise den nyklippede uld. 

Det er også muligt at se nærmere på en af uldens mange muligheder, ved at prøve at filte.  

Quarks medarbejdere giver børn og voksne mulighed for at indfange og undersøge biodiversiteten i Quarks sø og på græsarealerne.

Cyklistforbundet Brøndby-Hvidovre afslutter deres „Store Cykeldag“ på Quark efter en tur rundt i lokalområdet.

Hvidovre ko- og fåregræsser forening sælger også grillpølser og drikkevarer.

Hos Quark er det muligt købe et stykke kage og kaffe.

– Vi håber at se mange på denne dejlige sommer søndag, lyder opfordringen fra Daniel Dam, leder af Quark Naturcenter.

red
menu
menu