Spor der skræmmer!

Spor der skræmmer!

TORBEN KOK RASMUSSEN om Stevnsbogårds endeligt:

LÆSERDEBAT: Kære redaktør Niels Erik Madsen! Tak for ”Ugens Kommentar” om Stevnsbogård. Jeg er helt enig i dine betragtninger.

Årsagen til mit indlæg er, at salgsprocessen nu skal starte. Som jeg ser det, tager oplægget udgangspunkt i lokalplan 470, hvilket er fint.

Her fremhæves det, at den firelængede gård og laden er bevaringsværdige. Bygningerne er mærket med ”Save 3”, hvilket betyder at en eventuel ændring/nedrivning vil kræve en beslutning i kommunalbestyrelsen, så alt ser vel OK ud.

Og så alligevel måske ikke. Sporene fra Rosmosegård skræmmer. Her ser det ud til, at bygherren sent i processen meddelte, at projektets gennemførelse forudsatte nedrivning af de ”Save 3” beskyttede bygninger, hvilket fik kommunalbestyrelsen til at ophæve beskyttelsen. Lad os håbe kommunen (vi) denne gang ikke går på kompromis, hverken i salgsprocessen eller senere.

Med venlig hilsen

Torben Kok Rasmussen

menu
menu