STOP MED DEN SPAM!

STOP MED DEN SPAM!

KAREN HØXBROE om fyldte postkasser:

LÆSERDEBAT: Der var engang, at man med spænding åbnede sin postkasse. Hvad man mon havde modtaget? Vi har to postkasser en til den daglige avis og så den post Danmark i sin tid tvang os til at placere ved vejen. Det er efterhånden en gyser at åbne den. Der kommer ikke så mange breve mere, så det meste er reklamer. I den forbindelse vil jeg spørge, om det kan være rigtigt, at ejendomsmæglerne uge efter uge kan spamme den postkasse med deres reklamer. Jeg bor i parcelhus, og hvis jeg vil sælge, er jeg fuldt ud i stand til at ringe til en ejendomsmægler uden hjælp fra diverse A4 ark med hvad, der er solgt i nærheden. I bedste fald er der kun reklame på den ene side, så kan man da skrive huskeseddel på den anden. Forleden var en af 4 reklamer på noget, der lignede plast. Kan det være rigtigt, at man ødsler sådan med resurcerne, og hvordan skal det sorteres? Jeg spørger bare? Kan der ikke bare annonceres i Hvidovre Avis, så skal det nok blive læst.

Mvh Karen Høxbroe

Ketilstorp Alle 40

 

(Arkiv foto)

menu
menu