Sv. Aagesens Allé endnu ikke vedtaget

Sv. Aagesens Allé endnu ikke vedtaget

NYHEDER: Planen om at omdanne ejendommene på Svend Aagesens Allé 10A-D til et blandet byområde med boliger og kontor- og serviceerhverv i op til fire etager er blevet sat på pause.

Lokalplan 155 har været i offentlig høring fra december 2024 til januar 2025. I alt kom der 38 høringssvar – de fleste kritiske. Indsigelserne handler især om støj og forurening fra jernbanen, skygge på nabogrunde, indbliksgener fra altaner, samt bekymring for øget trafik og parkeringsmangel.

Kommunens administration foreslog 27 ændringer til planen, bl.a.:

  • Forbud mod traditionelle opholdsaltaner – tilladt med mindre „spanske altaner“
  • Flere og højere træer langs sydskellet
  • Ændringer i facadernes udformning
  • Sikring af Banedanmarks adgang til baneområdet
  • Forberedelse af sti til nabogrunde og bedre forbindelse mellem to S-togsstationer
  • Udvikleren har kun protesteret mod altanbegrænsningen.

Politisk flertal sagde nej
Efter to udsættelser blev sagen behandlet i By- og Planudvalget 11. august. Et forslag om en alternativ version af planen blev afvist, og et flertal anbefalede heller ikke at godkende den oprindelige plan med ændringerne.

Projektets fremtid er derfor uafklaret, og lokalplanen er endnu ikke endeligt vedtaget.

red
menu
menu