To fantastiske dage med Skole-OL på Hvidovre Stadion!
Eleverne dystede med masser af idrætsglæde
SKOLE-OL: Hvidovre Atletik & Motion havde i sidste uge næsten 1.200 børn igennem stævnerne, på Hvidovre stadion, fordelt på to energifyldte dage med masser af fællesskab, bevægelse, hep, smil og flotte præstationer.
– Onsdag bød på 4. og 5. årgang, hvor vi også havde besøg af Bilka, som kom forbi med frugt og vand til eleverne – tusind tak for det, siger Ida Regitze Krag, Bredde- og sundhedsansvarlig i Hvidovre Atletik & Motion.
Torsdag var det 6. og 7. klassernes tur til at indtage arenaen med samme gode energi og engagement.
– Et kæmpe TAK skal lyde til vores mega seje frivillige fra sundhedsholdet samt 8.i fra Engstrandskolen, som onsdag hjalp med afviklingen som en del af deres idrætslige uddannelse og udvikling på idrætslinjen.
- De fik mulighed for at prøve kræfter med ansvar, samarbejde og forståelse for, hvordan et stævne fungerer bag kulisserne – og de løftede opgaven virkelig flot.
– Også stor tak til viceborgmester Søren Friis Trebbien, samt Kenneth Bak, næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget, for at kigge forbi og holde åbningstaler på de to dage, siger Ida Regitze Krag.
De klasser, der har kvalificeret sig til finalestævnet der foregår i Sundby i uge 24 er:
- årgang – Risbjergskolens 4.A og 4.C.
- årgang – Dansborgskolen 5.A (klassen på vedhæftede billede) og Risbjergskolens 5.A.
- årgang – Engstrandskolens 6.A og 6.B på andenpladsen.
- årgang – Engstrandskolens 7.i og Vigerslev Allés 7.V nummer to, samt nummer tre Præstemoseskolens 7.A.
– Sidst men bestemt ikke mindst: tak til alle elever, lærere, frivillige og samarbejdspartnere, der var med til at skabe to velafholdte og stemningsfulde dage fyldt med idrætsglæde, fællesskab og masser af gode oplevelser, slutter Ida Regitze Krag.
Foto: Dansborgskolens 5.A skal nu sammen med de andre sejrende klasser fra Hvidovre til finalestævnet i Sundby i uge 24.
