Danmark skal til Junior VM i curling i 2024

  Danmark skal til Junior VM i curling i 2024

Juniorherrelandsholdet blev fejret sidste onsdag

CURLING: Det danske juniorherrelandshold, der normalt træner i Hvidovre Curling Club i Frihedens Idrætscenter, har netop vundet bronzemedalje ved Junior B-VM 2023, i Lohja, Finland. Efter en sejr på 7-5 over New Zealand var den flotte medalje hjemme.

- Allerede med kvalifikationen til slutspillet var Danmark videre til Junior VM. Holdet med Jacob Schmidt, Jonathan Vilandt, Alexander Qvist, Kasper Jurlander Bøge og Nikki Jensen har spillet forrygende flot i mesterskabsturneringen og havde en holdprocent på 87 i kvartfinalen mod Japan, fortæller landstræner Lars Vilandt. - Kvartfinalen mod Japan vandt Danmark 7-6, og møder USA i semifinalen, som Danmark tabte 2-7 til et stærkt amerikansk hold.

Junior VM 2024 bliver afholdt den 17.-24. februar, ligeledes i Lohja i Finland.

Efter hjemkomsten onsdag før jul, blev holdet fejret for det flotte resultat i Curlers’Lounge, i curlinghallen til junior-jule-afslutningen.

Foto: Juniorherrelandsholdet ved præmieoverrækkelsen, hvor de modtog en flot bronzemedalje.

menu
menu