Spørg borgmesteren

Spørg borgmesteren

Anders Wolf Andresen besøger SGH i Kulturhus Risbjerggaard på tirsdag den 21. marts

På et møde arrangeret af SGH svarer borgmester Anders Wolf Andresen på spørgsmål fra borgerne på tirsdag den 21. marts kl. 19.00 i Kulturhus Risbjerggaard. Alle er velkomne.
Forud for den ordinære generalforsamling i Sammenslutningen af grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, holder borgmester Anders Wolf Andresen et indlæg om den aktuelle situation i kommunen og om dens fremtidige udvikling. Der er offentlig adgang til mødet, så alle er velkommen til at deltage.
Efterfølgende er der mulighed for at stille spørgsmål til borgmesteren, og her er der ikke mange begrænsninger.
Du kan blandt andet spørge ind til, hvordan den nye ordning for sortering af affald, der trådte i kraft ved årsskiftet 2021/2022, fungerer? Og hvis du ikke er tilfreds med ordningen i sin nuværende form, kan du eventuelt lufte dine egne forslag til justeringer eller forbedringer af ordningen. Der er ingen tvivl om, at borgmesteren vil lytte.
Eller brænder du mere for begrænsning trafikstøj fra især motorvejene i vores kommune, reduktion af høje hastigheder på villavejene, skoledistrikter, nye lokalplaner, den grønne omstilling, pleje af grønne områder eller kommunens snerydning, ja, så skal du møde op den 21. marts kl. 19.00 i Kulturhus Risbjerggaard, hvor SGH, har sat borgmester Anders Wolf Andresen stævne. Her har han lovet at give svar på alle spørgsmål,som rører sig blandt kommunens indbyggere.
Mødet finder som sagt sted den 21. marts 2023 kl. 19.00 i Strunge 1 salen i Kulturhus Risbjerggaard, Hvidovrevej 241
menu
menu