"Greko" vender hjem!

"Greko" vender hjem!

HIF-kontrakt med Christian "Greko" Jakobsen efter hans lange tilværelse i Superligaen

FODBOLD: Sommerens første transfer er på plads for Hvidovre. HIF har netop skrevet kontrakt med 29 årige Christian ”Greko” Jakobsen, der vender hjem til den klub, hvor det hele startede.

Det hele startede med seniordebut for HIF den 16. juni 2012 og her, - næsten på datoen - er han tilbage i Hvidovre-trøjen, hvor det foreløbig er blevet til 24 mål i 62 kampe.
Og det er ikke en "hr. hvem som helst" der tørner ude for HIF den kommende sæson. I de 7½ år han har været ”ude”, er det blevet til over 150 superligakampe og syv Europa League optrædener og en enkelt scoring.


Jeg tror på ham!
- Det er virkelig dejligt at det kunne lykkes at overbevise ”Greko” om at komme hjem nu, for jeg ved at der var andre, og støre klubber, ude efter ham. Han er jo en fantastisk spiller, med masser af de kvaliteter som vi søger i nye spillere. Han kan spille alle de offensive positioner og har en kæmpe arbejdesradius, lyder det fra HIF sportschef Peter Lassen, der håber af den hjemvendte søn kommer til at løfte holdet.

 - Han kommer jo med en masse erfaring fra Superligaen, han spillede jo stort set alle kampe i hans tid i SønderjyskE, hvor det også blev til en pokaltitel i 2020, så jeg er sikker på at han kan gå ind og bidrage hos os, slutter Peter Lassen.

HIF har hentet Christian ”Greko” Jakobsen i Lyngby, hvor han - trods et skadesforløb, i sidste sæson var med til at snuppe 2-pladsen i 1. division for næsen af HIF.

ka-ma

menu
menu