HIF-herrerne tilbage i 2 division

HIF-herrerne tilbage i 2 division

26-10 sejr klar til oprykningen

HÅNDBOLD: Igennem det meste af sæsonen har HIF kæmpet om oprykningspladsen med Roskilde og FIF, og til sæsonens sidste kamp i herrernes 3. division var spændingen intakt.
HIF skulle bruge en sejr over Nykøbing F, der ikke havde det store på spil.
I 1. halvleg var det også tydeligt hvem der havde noget at spille for. Efter et kvarter var HIF klart foran, ikke mindst takket være flere gode redninger af Christian Rasmussen i Hvidovre målet. I angrebspillet gjorde HIF mere eller mindre hvad der passede dem, hvor en gennembrudsstærk Jacob Bønnelykke gik forrest med fire scoringer i 1. halvleg. I lange perioder holdt HIF gæsterne helt fra scoringer, og det var ikke ufortjent af man kunne gå til pausen med et 9 måls forspring på 17-9. Det store forspring blev lidt en sovepude for HIF, der begyndte at sjuske offensivt og forspringet begyndte at skrumpe. Men et par gode aktioner af Kasper Kristensen gjorde at gæsterne blev holdt fra at komme for tæt på. De sidste ti minutter blev meget ujævne og det var blot et spørgsmål om tid før HIF-spillerne  kunne række armene i vejret og fejre en velfortjent tilbagevenden til 2. division efter slutsejren på 26-10.
menu
menu