Lastbilkørsel i skolegård - der passes på

 Lastbilkørsel i skolegård - der passes på

Normalt er det ikke tilladt at køre i skolegården, men en ombygning betyder, at Avedøre Skole har givet tilladelse

En bekymret forælder til en elev på Avedøre Skole undrer sig over, at der må køre lastbiler i skolegården.

Hvidovre Avis har spurgt Hvidovre Kommunes centerchef for Skole og Uddannelse Ole Møller Laursen, hvorfor skolen accepterer lastbilkørsel i skolegården.

Hvad er det for et arbejde, der for tiden udføres på Avedøre Skole?

- Der er en ombygning i gang, fordi SFO’en i starten af maj flytter helt ind på skolen i en bygning, der ligger i skolegården, svarer Ole Møller Laursen.

Er det korrekt, at der i den forbindelse kører lastbiler/store biler i skolegården, mens der er børn i skolegården?

- Det er korrekt, at der indimellem i denne periode helt ekstraordinært er biler, der kører ind i skolegården i forbindelse med ombygningen. Vi har selvfølgelig bedt om, at kørslen i skolegården i skoletiden bliver begrænset mest muligt, siger Ole Møller Laursen og fortsætter:

- Hvidovre Kommune har bedt entreprenøren på byggeprojektet om at have fokus på sikkerheden og sikre sig, at der altid er en person, der går uden for bil eller lastbil, når disse kører ind i skolegården for at sikre, at vi passer på elever og medarbejdere, siger Ole Møller Laursen.

Er det korrekt, at Avedøre Skole mener, at det er ok, at der kører biler i skolegården?

- Skolen har givet lov til, at der imens ombygningen står på, kan køre biler ind i skolegården, selvom det normalt er forbudt. Hvidovre Kommune har bedt entreprenøren på byggeprojektet om at have fokus på sikkerheden og sikre sig, at der altid er en person, der går uden for bil eller lastbil, når disse kører ind i skolegården for at sikre, at vi passer på elever og medarbejdere, slutter centerchefen for Skole og Uddannelse i Hvidovre Kommune.

Foto:  I forbindelse med om en ombygning på Avedøre Skole, vil der indimellem være biler og lastbiler i skolegården.

red
menu
menu