Åbent hus ”på glatis”

Åbent hus ”på glatis”

Prøv curling på europa-mestrenes hjemmebane

– Kom på glatis! Denne opfordring til alle kommer fra Hvidovre Curling Club, der på søndag den 15. januar igen holder åbent hus i Frihedens Idrætscenter, – endda på de baner, hvor curlingspillerne fra det hold der netop har vundet europamesterskabet normalt spiller kampe og træner.
Det foregår altså på søndag fra kl. 10.00 til 13.00, og alle fra 10 år og opefter er velkomne. Man skal bare tage bekvemt og varmt tøj på og huske at medbringe et par rene gummisko. Klubben har de fornødne koste og stene og erfarne instruktører hjælper til.
– Vi hjælper alle med en ”glidende start”, men kom i god tid, for der kan godt være lidt kø, siger man i curlingklubben.
Interesserede kan i øvrigt læse mere på hcc.dk
menu
menu