Oplev den musikalske forestilling i Kometen

Oplev den musikalske forestilling i Kometen

Oh, Josephine Som noget nyt kan man bruge rabatkoden HVIDOVREAVIS, når man bestiller billetter til de to første forestillinger

Denne forestilling følger konsekvenserne af Josephine Bakers fire besøg i København. Det er et musikdramatisk portræt af Danmark, fortalt med en blanding af nykomponeret jazz og tidens ikoniske musik.

Josephine Baker blæste til kulturkamp i 1920'erne og vi rammes stadig af vinden i dag. “Oh, Josephine” er et musikdramatisk portræt af et Danmark midt i en brydningstid, hvor vores nationale grundværdier udfordres, alt imens vi styrer direkte mod en verden i krig. I 1920’erne styrede samfundet direkte mod afgrunden, i 2020’erne har vi stadig mulighed for at lære af historien og handle…

Oh Josephine er et musikdramatisk portræt af Danmark i fortid og nutid. Med en blanding af nykomponeret jazz og tidens ikoniske musik følger forestillingen konsekvenserne af Josephine Bakers fire besøg i København. Hendes koncerter, venskaber og dybe konfrontationer med den danske kulturelite. Vi følger i Bakers musikalske spor og portrætterer de trykbølger hun sætter i kraft af sin hudfarve, køn og optræden på de danske varietéscener. Forestillingen spænder fra optakten til hendes første optræden i 1928 og helt frem til 1945, hvor alle aktører i den danske kulturkamp enten er blevet radikaliseret, paralyseret eller udslettet af den hærgende verdenskrig.

– Vi er glade for, at vi i Hvidovre Teater, kan præsentere denne skønne og musikalske forestilling “Oh, Josephine”, som spiller torsdag den 31. august kl. 19.30 i “Kometen”, Hvidovrevej nr. 280. Du kan trygt skynde dig, at købe billet enten på tlf. 36 49 66 06 onsdag og torsdag ml. kl. 10- 15, eller på hjemmesiden hvt.billetexpressen.dk; du kan også prøve at tage chancen, og komme i døren en 1/2 time før forestillingen og købe billet...

Brug rabatkoden

Som noget nyt i teatersæson 23/24, er der rabatkode på vores to første forestillinger, “Oh, Josephine” og “Villa, Vovse og Viagra”. Invitationskoden er: HVIDOVREAVIS

Sådan gør du: gå ind på hjemmesiden, hvt.billetexpressen.dk – ønsker du at købe billet med rabatkode vælger du én af de to forestillinger. Læg det antal billetter i indkøbskurven som du ønsker. Klik dig videre til indkøbskurven, hvor du sætter koden HVIDOVREAVIS ind i feltet, invitationskode – HUSK at trykke bekræft. Prisen ændres automatisk i indkøbskurven, og du kan gå videre til betalingsmodulet. Rabatkoden er gældende frem til forestillingsdagen. Kontakt kontoret på tlf. 36 49 66 06 eller Søstjernevej nr. 1 onsdag og torsdag mellem kl. 10-15.

Foto: “Oh, Josephine” er et musikdramatisk portræt af et Danmark midt i en brydningstid,

menu
menu