HVOR VAR DE UNGE??

 HVOR VAR DE UNGE??

BO GRØNBECH: Mange tak til Mette Frobenius, komiker, foredragsholder m.v.

LÆSERBREV: Takken gælder naturligvis også arrangørende af Torsdagsstemmen, hvor Mette Frobenius i går den 11. januar 2024 afholdt et velbesøgt foredrag om fremtidens EU i Kulturhuset på Risbjerggaard.

Alle de mange fremmødte fik opdateret deres viden om EU's mange facetter og der blev stillet mange gode spørgsmål om vores fælles fremtid i og for Europa.

Desværre var der ikke mange unge tilstede, selv om debatten om Europas fremtid i høj grad gælder dem og deres fremtid. Uden Europa, hvad ville Danmark da være?

Ja, tænk på det når du/I skal stemme til Europa-Parlamentet, hvor Danmark har stor indflydelse på trods af sin lille størrelse. Vi skal nu til sommer vælge 15 medlemmer til Europa-Parlamentet, mod før 14, dette bl.a. på grund af Englands udtræden.

Husk allerede nu, at forberede dig på denne vigtige begivenhed for dig og fremtidens Europa.

Ikke mange nu om dage husker vores indmeldelse i dengang EF, som EU hed i 1972, hvor vi stemte om medlemskabet – i sandhed et spændende år, hvor vores monark HM dronningen Margrete den 2 kom til magten, hvor hun netop i disse dage har siddet i 52 år.

Vær med til fortsat af bringe fred, frihed og sikkerhed, samt velstand og samarbejde til folkenes nye Europa, ved at stemme til Europa-Parlamentet nu til sommer.

 

Med venlig hilsen

Bo Grønbech, konservativ

Bymuren 10, 3th

menu
menu