Skal Hvidovre også have en træpolitik?

Meget apropos den molboagtige og langvarige træfældningssag fra Ege Alle, var en kommunal træpolitik på dagsordenen ved mødet i Det Grønne Råd forleden, hvor chefen for Hvidovre Kommunes Vej- og Parkafdeling Michael Daugaard oplyste, at der var et politisk ønske om en træpolitik i kommunen, og Det Grønne Råd blev som de første præsenteret for de "første spadestik" til skabelsen af en sådan træpolitik.

Paula Meldgaard og Kurt Nielsen fra Hvidovre Kommune holdt et oplæg om, hvordan nabokommuner har gjort, og hvordan virkeligheden ser ud i Hvidovre Kommune.

Input og spørgsmål

Medlemmerne i Det Grønne Råd fik herefter mulighed for at komme med spørgsmål og kommentarer, som input til træpolitikken.

Hvad gøres der ved fortidens synder? Ved Langhøjparken er der fældet træer, da de stod for tæt på skel, skyggede og kunne være til fare. Fremover plantes der træer i midten af parken fremfor langs kanterne. Træerne skal fældes hvis de er til fare, f.eks. på grund af sygdom. Hvis der er sygdom i træer ,og de ikke er til fare, kan man veteranisere dem.

I Langhøjparken bliver der plantet enkelte træer, hvor der andre steder bliver plantet skoleskove – der er en på vej på Frydenhøjskolen. Skoleskovene bliver sponsoreret af Den Grønne Pulje. Mågeparken blev nævnt som et sted der kunne plantes meget uden at det ville genere nogen.

Der bliver fældet 2-3 træer om året i Hvidovre kommune. Oftest laves der en reducering af kronen fremfor at fælde træet. Nogle steder er der sket en total udskiftning af en række træer, da de var blevet alt for store. I forhold til sager hvor træerne skygger totalt for en have eller terrasse er det et spørgsmål om der skal tages hensyn til træet eller beboerne. Derfor er det vigtigt med en træpolitik. Stammerne fra de træer der bliver fældet, bliver givet til kommunernes institutioner, som ofte bruger dem til at sidde på omkring bål, resten bliver sendt til Quark Centret.

Skal man skrive til kommunen?

Hertil kom der et spørgsmål, om man på Hvidovre Kommunes hjemmeside kunne skrive, hvorfor man har fældet et træ, samt hvor dette træ ender. Hertil om borgere kunne skrive ind med forslag til hvor stammerne skulle være i kommunen.

Som svar på dette fortalte Kurt Nielsen om tidligere veteraniserede stammer, der er blevet stjålet fra offentlige arealer. Det kunne evt. blive givet en chance til.

Der bliver ikke plantet normale birketræer mere, da de er til for stor gene. Dog har man i Vigerslevparken plantet birketræer der ikke giver allergiske reaktioner.

På Menelaos Boulevard er der plantet platantræer, da de har en høj salttolerance. Træernes blade er store og komposterer langsomt, hvilket giver gener. Derfor knudebeskæres disse nu, for at mindske generne ved bladene.

Der er et øget fokus på at plante hjemmehørende arter. I en træpolitik kunne man bestemme om der kun må plantes hjemmehørende arter i hele kommunen eller om det skal være reserveret til bestemte områder.

Ved et spørgsmål om der bliver taget højde for træernes CO2-optag i forhold til, at nåletræer optager mere CO2 end løvtræer, blev der svaret, at man fra kommunens side tager det i betragtning, men at man først og fremmest forsøger at plante de rigtige træer de rigtige steder. Nåletræer er gode ift. CO2, men de skygger meget – så de sættes hvor de ikke generer.

I forhold til frugttræer, er der tidligere blevet plantet frugttræer på skoler, men de blev fjernet, da børnene kastede grønne æbler efter hinanden. Frugttræer bliver heller ikke plantet langs veje, da det kan gøre vejene glatte. Hertil kom der en kommentar om, at frugttræer (f.eks. æbletræer) i stedet kunne sættes i parker, da Det Grønne Råd ønsker, at der i en træpolitik også skal være fokus på biodiversitet, når der plantes træer i kommunen.

Der var også en kommentar omkring, at en træpolitik kunne have fokus på træer der har bonusvirkninger, f.eks. er gode for fugle, buske der er gode for sommerfugle mm. Man kunne sætte træer i klynger fremfor kun at plante enkelte træer. Udover dette, blev der tilføjet, at der skulle tages hensyn til hvilken type rod (tallerkenrod eller pælerod) de træer man i fremtiden skal plante har, da nogle rødder ødelægger f.eks. cykelstier.

Øst for Byvej er der forslået, at der skal plantes mange forskellige træer, både med fokus på biodiversitet, men også til læring for både børn og voksne.

I en træpolitik skal der også tages stilling til, om der skal være bestemmelse over private træer. I Frederiksberg Kommune er det indskrevet i lokalplanen, at også private træer skal bevares. Fra administrationens side, blev der kommenteret på, at det både er vanskeligt og ressourcekrævende, samt dilemmafyldt at begrænse den private ejendomsret og lave en træpolitik, der indebærer private træer.

Beboermøder?

Der blev diskuteret, hvordan medlemmerne i Det Grønne Råd bedst kunne tage input med hjem til grundejerforeningerne. Man kunne overveje selv at tage stilling til træerne i grundejerforeningerne og lave en slags politik under hensigtserklæringen i de enkelte grundejerforeninger. Man kunne holde tema- og inspirationsmøder for beboere, for at sætte fokus på vigtigheden af træerne. Herudover blev der nævnt, at nabosnakke om hvordan man beholder træerne og mælkebøtterne også er meget vigtige. Det er også muligt at snakke med ejendomsmægleren om at det er en meget social grundejerforening der sætter pris på grønne hegn og haver, når der skal sælges noget i grundejerforeningen, for at tiltrække de rigtige købere Herudover var der enighed om, at man er forpligtet til at kigge i området, når man køber en ejendom. Hvis der er høje træer, følger de med og kan ikke bare vælges fra.

Et mål kunne være, at der kom paragraffer i de nye lokalplaner om, at der ikke må fældes træer, da det har virket med lokalplaner om levende hegn.

Grundejerforeningen Nymarken mangler at få en ny lokalplan. Til dette tilføjede Jakob Karlshøj, at der bliver arbejdet på at lave moderne lokalplaner, og selvom der er kommet flere ressourcer til byggesagstider, bliver nogle sager prioriteret højere. Her fortalte han om eksemplet fra Hvidovre Stadion, der ikke kan bygges om så der kan spilles Superligakampe, før der er lavet en ny lokalplan.

Michael Daugaard spurgte Det Grønne Råd ind til, om der er noget der skal kendetegne Hvidovre; hvad der skal være kommunens målsætning og vision. På Frederiksberg skal man f.eks. kunne se minimum ét træ fra alle boliger. Her blev der svaret, at noget af det der kendetegner Hvidovre nu, er enorme græsplæner på både private og offentlige arealer. Hertil blev der foreslået, at man kunne lave større sammenhængende spredningskorridorer gennem Hvidovre Kommune.

I forhold til skygge-relaterede problemer ved træer, blev der diskuteret om hvad træpolitikken skal sige om dette. Her snakkede Det Grønne Råd om etablering af en ”træhøjde”- byggelinje til ejendomme der ligger tæt på høje træ-skel. Der var enighed om, at hvis man har bygget eller købt hus tæt på skel med høje træer, har man selv valgt dette, og skyggen skal der derfor ikke gøres noget ved.