Skoledistrikter igen til debat

Hvordan kan Gl. Køge Landevej bliver en sikker skolevej? og hvorfor sender man ikke bare overskydende elever fra Dansborgskolen til Risbjergskolen?

Det var to spørgsmål, som en borger fra Grækerkvarteret på seneste kommunalbestyrelsesmøde stillede lokalpolitikerne.

Dermed ser det ud til, at debatten fra sidste år genoptages. Og lytter man til de politiske svar på borgerspørgsmålene, ser det ud til, at der også i år kan opstå en langvarig og måske uharmonisk debat om at løse problemerne med at holde de lokale skoler pladsmæssigt og økonomisk bæredygtige.

- Det er næsten et deja-vu, det her. For præcis et år siden sad jeg her og stillede noget nær de samme spørgsmål, indledte spørgeren Silas Christensen spørgetiden på det seneste kommunalbestyrelsesmøde.

Silas Christensen repræsenterede, efter eget udsagn, omkring 200 borgere i Grækerkvarteret, der undrer sig over det seneste udspil til ændring af skoledistrikterne for Dansborgskolen og Engstrandskolen. I følge planerne, der endnu ikke er politisk vedtaget, vil de foreslåede ændringer betyde, at i alt ni skolestartere fra Grækerkvarteret skal starte på Engstrandskolen i stedet for på Dansborgskolen.

Den ændring betyder, at de vil skulle krydse Gl. Køge Landevej, og det mener Silas Christensen er en dårlig løsning.

- Vi ser en problematik med sikkerhed ved krydsene ved Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej. Vores kryds er komplekst, da det har flere spor og drejebane. Dertil er der et ønske om en BRT-løsning, så der kommer et anlægsarbejde, og krydset bliver yderligere komplekst. Det skal vores børn navigere i. Så hvilke konkrete tiltag vil man foretage for at opnå sikker skolevej for de 9 elever, man overvejer at sende fra Dansborgskolen til Engstrandskolen?, spurgte Silas Christensen politikerne.

Genstarter debat

Silas Christensen udbad sig desuden svar på, hvorfor man nu genstartede debatten om skoledistrikter fra sidste år, og hvorfor man ikke i stedet sendte flere elever til Risbjergskolen, så der kunne findes plads på Dansborgskolen - og dermed undgå, at de små elever skal krydse Gl. Køge Landevej for at komme i skole.

Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget Sara Benzon (F) svarede først:

- Vi er nødt til at vænne os til, at den (debatten om skoledistrikter, red.) genstartes hvert år. Det er det, vi politisk har besluttet - så ingen skoler skal være unødigt presset på lokaler og faciliteter. Desuden skal vi hjælpe de skoler, der mangler økonomi for at skabe en god skole. Det betyder ikke, at det er de samme løsninger hvert år, men vi kan nok ikke undgå gentagelser, fordi skolerne ligger der, hvor de gør, sagde Sara Benzon indledningsvist.

Udvalgsformanden anerkendte desuden, at hun godt kunne forstå forældrenes bekymring for at lade deres børn krydse Gl. Køge Landevej, men at krydsene efter hendes oplysninger ikke er farlige. Hvordan krydsene skal sikres yderligere, kunne hun ikke på stående fod give et bud på, men hun forsikrede, at der vil blive sat ind, hvis beslutningen om ændringen af skoledistriktet træffes.

Den udmelding udlagde Socialdemokratiets ordfører Keneth F. Christensen som, at man kan regne med, at der opsættes cykelbroer over Gl. Køge Landevej, samtidig med at han dog også fastslog, at togbanen parallelt med Gl. Køge Landevej, kan sætte en kæp i hjulet for sådan en løsning. Kenneth F. Christensen løftede derefter låget for, at han og det øvrige Socialdemokrati måske mere ønskede en ny budgettildelingsmodel for skolerne, så nogle skoler kan være 2-sporede og andre 4-sporede.

Hvor brændende

Den udmelding fik imidlertid Sara Benzon på banen igen.

- Det her handler ikke kun om at tildele pengene på en anden måde, så skoler, hvis de er 2-sporede, kan få det til at løbe rundt. Det handler altså også om at finde 150 millioner per skole, som vi er nødt til at udbygge med et fjerde spor. Og det har jeg rigtig svært ved at se i et anlægsbudget de kommende år. Og i de her tider, hvor vi snakker så meget om bæredygtighed, så virker det som en lidt træls løsning, når vi har kapaciteten stående allerede, sagde Sara Benzon.

Den holdning bakkede det Konservatives medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Tina Cartey Hansen op om, selv om hun ikke nødvendigvis var enig med Benzon i, hvordan problemet skal løses.

- Vi (Konservative, red.) deler dine (Silas Christensens, red.) bekymringer. Så vi har bedt om en rundvisning på Dansborgskolen, så vi kan se og høre om, hvor brændende er den her platform på Dansborg, hvor presserende er problemet. Vi bryder os ikke om ideen (med at ændre skoledistriktet, red.), men vi er nødt til at holde den åben, hvis det overhovedet ikke kan lade sig gøre at proppe flere børn ind i skolen, sagde Tina Cartey Hansen blandt andet.