Vi må ikke glemme de mange for at tilgodese de få!

  Vi må ikke glemme de mange for at tilgodese de få!

Det er vigtigt, at man ikke bliver ved med at spare så meget på folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, at det forringer dagligdagen for de mange, skriver SØREN FRIIS TREBBIEN:

LÆSERBREV: For Det Konservative Folkeparti er det en mærkesag, at vi værner om alle borgere. Både dem, der har brug for lidt ekstra hjælp, og dem, som har ressourcer nok og mulighed for at kunne klare sig selv.

Derfor er det også vigtigt for os at tage os af det almene område. Men hvad mener vi egentligt med det? Det almene område betyder egentligt bare alle, der ikke har brug for ekstra hjælp, men som bare har en helt almindelig hverdag. Hvad end det er i en børneinstitution, i en folkeskole eller på et plejehjem. Os, der udgør en størstedelen af borgerne i Hvidovre.

For vi har desværre haft og har fortsat en tendens til at spare mere og mere på det almene område for at finde nok midler til specialområder. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er midler nok til at hjælpe dem, der har brug for det. Det skal der slet ikke herske tvivl om. Men det er også vigtigt, at man ikke bliver ved med at spare så meget på folkeskoler, daginstitutioner, kulturinstitutioner og ældrepleje, at det forringer dagligdagen for de mange.

Vi er alle en del af et fællesskab, der skal have det godt

Selvom vi kun lige er startet på 2024, begynder budgetprocessen for 2025 der vil være en endelige aftale i begyndelsen af oktober i år.

Som de fleste nok ved, står vi i en tid, hvor vi i kommunerne er udfordrede på mangel på midler. Derfor stilles der store krav til ansvarlighed, så vi i de kommende budgetter sikrer, at kassen ikke er tom inden for få år. For det er der en reel risiko for. Vi er derfor nødt til at tænke hele vejen rundt. Vi bliver nødt til at være fornuftige og snarrådige, så midlerne bruges på den bedst mulige måde, hvor vi tilgodeser hele fællesskabet.

Det for mig som konservativ også vigtigt at sætte familien i centrum. Store som små. Unge som ældre. For alle skal have det godt, men det medfører også, at man bliver nødt til at sætte fællesskabet forrest og ikke tænke ”hvad er bedst for mig?”.

Hvad mener jeg egentligt med det? Det skal jeg sige dig. Hver gang vi stiller os selv i første række og takker ja til noget, vi får tildelt via det offentlige, uden man egentligt har behov for det, så kan og vil det få en konsekvens for et andet område.

Lad mig komme med et eksempel. Som der er nu, bliver jeg om nogle år tilbudt gratis svømning i svømmehallen. Det lyder jo som et meget fredeligt og godt tilbud. Men dette tilbud betyder, at man skal finde penge til det fra et andet område. Og det kan medføre, at der bliver skåret på tilskud til f.eks. børneinstitutioner, og det derfor bliver dyrere for min søn og svigerdatter at have deres barn i vuggestue eller børnehave.

Derfor bør jeg stille mig selv det spørgsmål: Hvis jeg ikke får gratis svømning, vil det så holde mig fra at komme i svømmehallen, hvis jeg havde lyst? Vil jeg selv kunne betale uden at skulle leve for lud og koldt vand? For mig og mange vil svaret være ja. Og jeg er overbevist om, at mange helt sikkert hellere end gerne vil betale selv, hvis de vidste, det betød, at deres børn vil skulle betale lidt mindre for en vuggestueplads, eller at deres barnebarn kan komme på den kolonitur til Bornholm, som er i fare for at blive aflyst, fordi der igen er blevet skåret i folkeskolernes budget.

Vi skal huske at stoppe op

Men hvorfor sætte fokus på det? Jeg ikke er i tvivl om, at alle gør det meste i den bedste mening. Men nogle gange glemmer vi at stoppe op og tænke ”Har jeg virkelig brug for denne gratis gode, eller kan jeg betale selv?”. For svaret er nogle gange ”Nej, der skal ikke skæres ned på et andet område, så denne gode, jeg egentligt ikke har brug for, har konsekvenser for, at andre ikke får noget, de har mere behov for end mig”.

Det er meget svært at holde balance i det hele, og det er på ingen måde for at pege fingre, eller at man aldrig skal tage imod tilbud fra det offentlige. I stedet lad det være en opfordring til at huske på at lige netop denne gode, som måske ikke har den helt store betydning for dig og din økonomi, kan have en stor indvirkning på vuggestuer, børnehaver, SFO’er, skoler, fritidsklubber og andre almene tilbud, som ofte står for skud, når der skal spares i budgetterne, fordi andre områder bliver dyrere end forventet, eller man vil tilgodese særlige grupper i vores lokalsamfund.

 

Med venlig hilsen

Søren Friis Trebbien

1. viceborgmester

Det Konservative Folkeparti