NEJ CARSTEN PROVSTGAARD

NEJ CARSTEN PROVSTGAARD

– Kommunalbestyrelsen er ikke præget af mistillid, skriver Bestyrelsen i VENSTRE HVIDOVRE:

LÆSERBREV: Svar på Carsten Provstgaards og Moderaternes indlæg om mistillid i kommunalbestyrelsen.

Når man ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, er der en tendens til kun at fokusere på bagsiden af medaljen, og til tider med rette. Venstre i Hvidovre er, efter Charlotte Munchs partihop, ikke længere at finde i kommunalbestyrelsen, men vi er naturligvis stadigvæk med i konstitueringen. Selvom vi ikke sidder direkte med ved bordet, når beslutningerne skal træffes, er vi alligevel i god dialog med de andre partier i konstitueringen – herunder Det Konservative Folkeparti, SF, Enhedslisten, Hvidovrelisten og nu også Danmarksdemokraterne.

Når Moderaterne og Carsten Provstgaard vælger at fremføre en ensidig fortælling, som udelukkende fokuserer på konflikt og mistillid, ligner det mest af alt, at de maler fanden på væggen for at have nogen at danse med. Når det er sagt, anerkender vi naturligvis, Moderaternes gode intention om at søge dialog og fælles løsninger. Dertil skal det nævnes, at politisk uenighed ikke ensidigt kan ses som en svaghed, men derimod forskellige visioner, som alle søger at gøre Hvidovre til en endnu bedre by, og i den sammenhæng kan uenighed ses som et demokratisk sundhedstegn. Venstre i Hvidovre genkender derfor ikke det billede, som Carsten Provstgaard og Moderaterne tegner af kommunalbestyrelsen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Venstre Hvidovre

menu
menu